Vil du arbejde i en international virksomhed med højt til loftet og mange muligheder for at forme din karriere og udvikle dine kompetencer i Danmark såvel som i udlandet? Så vil du føle dig hjemme i Pfizer.
Vi har produceret lægemidler siden 1849, og hvert år hjælper vores portefølje af medicin 150 millioner mennesker. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har en fantastisk skare af medarbejdere, som ubetinget er vores vigtigste ressource.
Mere end et job
Som ansat i Pfizer er du med til at gøre en forskel. Ikke bare for de patienter, der er afhængige af vores medicin. Men også for de pårørende, der ønsker at deres nære og kære skal få det bedre. Vores formål i Pfizer er at levere gennembrud, der ændrer patienters liv. Det er en stor ambition, som vi alle er fælles om, og det udgør fundamentet for en stærk kultur, der knytter os sammen på kryds og tværs.
.
Din udvikling
At blive ansat i Pfizer er blot første skridt i en udviklingsproces som fortsætter, så længe du er ansat. Vi er optagede af, at alle kolleger får optimale muligheder for at udfolde deres evner, og alle ledere i Pfizer prioriterer udvikling af deres ansatte højt.
Når du vokser, vokser vi, og derfor tager vi dine ambitioner lige så alvorligt, som du selv gør. Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for udvikling, eksempelvis udstationering, at arbejde med kolleger fra andre lande på internationale projekter eller deltage i interne uddannelsesprogrammer.
At blive ansat i Pfizer betyder også, at der åbner sig et hav af muligheder. Uanset om du ønsker at specialisere dig eller udvikle dig gennem forskellige jobs, er der mange karrieremuligheder både i Danmark og i udlandet. Vi lægger mere vægt på ambitioner og udviklingspotentiale end på den rette uddannelse, og vi har mange kolleger, der med stor succes har skiftet spor internt i firmaet.
Se ledige stillinger
Som ansat i Pfizer får du vide muligheder for at forme din karriere som du drømmer om. Du bliver en del af en organisation med mere end 90.000 kolleger fra hele verden, hvor diversitet og udvikling er i højsædet.
Lyder det spændende?