Lægemiddelresistens

Antibiotikaresistens – en stor international udfordring

Det første antibiotikum blev opdaget i 1928. Siden da har antibiotika spillet en central rolle ved forskellige vigtige gennembrud inden for medicinsk behandling og kirurgi, samt reddet millioner af liv2. Efter opdagelsen af antibiotika kunne almindelige og ofte dødelige sygdomme, som pneumoni og tuberkulose, pludselig behandles effektivt. Et lille snitsår havde ikke længere potentiale til at blive fatalt, hvis det blev inficeret, og farerne ved rutinemæssige operationer og fødsel blev betydeligt reduceret3.
 
Desværre er antibiotikaresistens en trussel mod vores mulighed for at behandle selv simple infektioner i (nær) fremtid. Udvikling af nye antibiotika er for nedadgående, mens forbruget af antibiotika er stigende. Derfor er antibiotikaresistens en af de største trusler mod den globale sundhed, fødevaresikkerhed og udvikling i dag. Et stigende antal infektioner, såsom pneumoni, tuberkulose, gonorré og salmonellose bliver stadig mere vanskelige at behandle, og hvert år dør 25.000 europæere som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier3,4,11.


Global koordineret "antibiotic stewardship" er nødvendig

Ifølge professor Dilip Nathwani, formand for den britiske forening for Antimicrobial Chemotherapy og tidligere formand for The European Study Group on Antibiotic Policies, er global koordineret ”antibiotic stewardship” en af de vigtigste interventioner i kampen mod antibiotikaresistens.
 
 
"Resistente mikroorganismer er et stort problem hos de mest sårbare befolkninger i Asien, Afrika og Sydamerika, men antibiotikaresistente infektioner er også et stigende problem i Europa, især i Øst- og Sydeuropa. Antibiotikaresistens er en global krise, og vi skal arbejde tæt sammen for at skabe forskellige modeller, der kan levere "antibiotic stewardship", der inkorporerer de forskellige sundhedsvæsner og mangfoldige kulturer verden over," siger Dilip Nathwani.
 
Balance er afgørende i kampen mod antibiotikaresistens. Balance mellem forbedret adgang til antibiotika mens der forhindres overforbrug eller misbrug.

Forbedre adgang og forhindre overforbrug

Balance er afgørende i kampen mod antibiotikaresistens, siger Dilip Nathwani. Balance mellem forbedret adgang til antibiotika mens der forhindres overforbrug eller misbrug.
 
"I Afrika dør flere børn stadig af infektioner på grund af manglende adgang til selv de mest almindelige antibiotika end af infektioner på grund af antibiotikaresistente bakterier. Vi skal sikre, at alle mennesker har adgang til antibiotika. Samtidig skal vi reducere overforbrug eller misbrug af antibiotika, hvilket har bidraget betydeligt til det resistensproblem, som vi står overfor i dag. Udvikling af nye innovative antibiotika og nye måder at gøre dem tilgængelige på er vigtig, men det skal vejes op imod behovet for at bevare effekten af eksisterende antibiotika samt, at fremtidige innovative antibiotika bliver ordineret korrekt, når de introduceres i klinisk praksis," forklarer han.
 
Ifølge Dilip Nathwani handler antibiotic stewardship om adfærdsmæssige ændringer. Diagnostisk usikkerhed medfører, at læger for ofte ordinerer og kombinerer for meget bredspektret antibiotika, siger han. Hvis denne usikkerhed kan reduceres ved at implementere hurtigere diagnostiske tests eller såkaldte point-of-care tests i klinisk praksis kombineret med god ”antibiotic stewardship”, har det potentiale til at få afgørende betydning med henblik på  at nedbringe antibiotikaresistens, forudsiger han. Han understreger at bedre brug af mikrobiologiske laboratorier og prøvetagning til mikrobiologisk dyrkning er fundamentalt.
 
Oplysning er fundamental. Befolkningen skal oplyses om, at ikke alle infektioner kræver antibiotika. Sundhedspersonale skal instrueres i at følge behandlingsvejledninger og håndtere gode principper ved ordination af antibiotika.

Forebyggelse af infektioner og derved en mere hensigtsmæssig brug af antibiotika

Han understreger vigtigheden af forebyggelse af infektioner og spredning af sygdomme, f.eks. ved at investere i udvikling af vacciner mod patogener, hvor resistens er et alvorligt problem, og vigtigheden af en mere hensigtsmæssig brug af antibiotika. Sidstnævnte kræver, at både sundhedspersonale og befolkningen støttes – og det kræver investering i uddannelse:
 
"Alle strategier vedrørende håndtering af antibiotikaresistens nævner, hvor vigtig uddannelse er. Men investeringerne i uddannelse står ikke i forhold til  investeringerne i overvågning, forskning og andre innovationer. Befolkningen skal oplyses om og forstå at ikke alle infektioner kræver antibiotika. Dette vil reducere deres forventninger og efterspørgsel af antibiotika."
 
Dilip Nathwani påpeger, at "sundhedspersonale skal instrueres i hensigtsmæssig brug af antibiotika og de skal følge behandlingsvejledningerne. Derudover er der behov for at gennemgå antibiotikaordination for at sikre mulighederne for at stoppe unødvendig behandling eller rationalisere den aktuelle behandling – dvs. typen af antibiotikum, administrationsform samt behandlingens varighed".
 

Gratis og lige adgang til uddannelse

Sikring af et omfattende global "antibiotic stewardship" program er noget Dilip Nathwani er stærkt engageret i. I samarbejde med FutureLearn og University of Dundee, stod han i spidsen for udviklingen af et gratis globalt e-learning om ”antibiotic stewardship” som i 2015 blev lanceret på engelsk, mandarin, russisk og spansk. Indtil videre har mere end 44.000 mennesker verden over deltaget i dette program.

Besøg programmet

"Jeg lægger vægt på at supplere de mere traditionelle uddannelsesaktiviteter med moderne teknologi, der muliggør levering af uddannelse på en moderne, hurtig og omkostningseffektiv måde. Det fantastiske ved vores e-learning ressource er, at, uanset om du er en læge eller sygeplejerske i Sydafrika eller en intensivlæge i New York, så får du gratis og lige adgang til uddannelse i "antibiotic stewardship". Dette definerer vores mission om at levere gratis og let tilgængelig uddannelse med høj kvalitet og stor gennemslagskraft. Vi fortsætter med udviklingen og vil snart lancere en virkelig innovativ e-bog om global "antibiotic stewardship", siger Dilip Nathwani.

Byrden ved antibiotikaresistens

Byrden ved antibiotikaresistens. Hvis der ikke tages akut handling, vil antibiotikaresistens forårsage 10 millioner dødsfald om året i 2050 og overgå cancer som den største dræber3.

 

Kampen mod antibiotikaresistens

Kilde: Professor Dilip Nathwani, formand for British Society for Antimicrobial Chemotherapy og tidligere formand for European Study Group on Antibiotic Policies

 

Læs mere om lægemiddelresistens

Antiviral resistens mod influenzavirus – en ny trussel?Influenzavirus er en af de mest vedholdende og uforudsigelige humane patogener5, og sæsonbestemt influenza forårsager alvorlig morbiditet og mortalitet hos højrisikopopulationer – især ældre og immunkompromitterede patienter6.

Lægemiddelresistens i forbindelse med cancerbehandling er yderst kompliceretLægemiddelresistens er en udfordring ved alle typer af cancer og behandlingsmodaliteter – fra systemiske behandlinger, såsom kemoterapi til målrettede behandlinger og immunterapi.

Se mere

Referencer

1. WHO: Factsheet: Antimicrobial resistance. Available at www.who.int/mediacentre/factsheets/fs194/en/ Last accessed 15 February 2018
2. Ventola, C.L. The Antibiotic Resistance Crisis: Part 1: Causes and Threats. Pharmacy and Therapeutics. 2015;40(4):277-283
3. Antimicrobial Resistance: Tackling a crisis for the health and wealth of nations. December 2014. Available at www.amr-review.org Last accessed 15 February 2018
4. WHO: Antibiotic resistance factsheet. Available at www.who.int/mediacentre/factsheets/antibiotic-resistance/en/ Last accessed 15 February 2018
11. European Commission: AMR – a European and global challenge. Available at www.ec.europa.eu Last accessed 15 February 2018

PP-AIP-DNK-0006 , PP-AIP-DNK-0008